Fredag fik vores personale et fagligt boost af de sjældne, da Jakob Lentz gæstede os med et fire timer langt oplæg om specialpædagogik og Low Arousal-tilgangen. Det blev en dag, der ikke blot inspirerede, men også udfordrede vores vanetænkning. Med humor, skarpe pointer og praksiseksempler satte Lentz fokus på, hvordan vi som fagpersoner kan skabe et mere inkluderende og trygt miljø for vores elever.
Sprogets magt: At bygge op frem for at rive ned
Lentz lagde særlig vægt på sprogets betydning i specialundervisning. Et tankevækkende eksempel fra Jylland, hvor elever blev omtalt som ”spærmrester,” satte gang i en vigtig refleksion om, hvordan vores sprog kan forme både vores egne og elevernes selvforståelse. Det blev et øjenåbnende øjeblik for mange, som understregede nødvendigheden af, at vi som fagfolk holder hinanden ansvarlige for at anvende et respektfuldt og inkluderende sprog.
Humor som konfliktløser
Humor var et andet centralt tema, der fik både grin og eftertænksomhed til at sprede sig i lokalet. En anekdote om en skoleleder, der ved hjælp af humor og en “missekatte-historie” deeskalerede en konflikt, blev særligt fremhævet. Eksemplet viste, hvordan humor kan være et uventet, men effektivt værktøj til at skabe ro og styrke relationerne mellem elever og lærere. Efterfølgende diskuterede vi, hvordan vi kan anvende humor som en aktiv del af vores egen praksis, og hvordan det kan bruges til at reducere spændinger i dagligdagen.
Autonomi gennem “positiv manipulation”
Lentz introducerede også ideen om at styrke elevernes autonomi ved at give dem ansvar og indflydelse. Han beskrev det som en form for “positiv manipulation,” hvor vi som lærere styrer rammerne, men lader eleverne føle sig som medskabere af deres egen læring. Det blev modtaget som en inspirerende tilgang, særligt fordi den kan tilpasses både ekstroverte og introverte elever, og det affødte en række konkrete idéer til, hvordan vi kan arbejde videre med dette i praksis.
Hvor vi kan blive bedre: Grænsesætning og supervision
På trods af oplæggets mange styrker blev der også rejst kritikpunkter i vores evaluering. Flere påpegede, at temaet om grænsesætning – en vigtig del af Low Arousal-tilgangen – blev behandlet for overfladisk. Som fagpersoner skal vi passe på os selv for at kunne være der for eleverne, og klare regler for vores arbejde er en forudsætning for det.
En anden udfordring var manglen på konkrete forslag til, hvordan vi kan integrere supervision og faglig sparring i hverdagen. Selvom det fælles ansvar blev nævnt, var der et ønske om flere praktiske redskaber til at gøre sparring til en naturlig del af vores arbejdskultur.
En dag, der satte spor
Samlet set var Jakob Lentz’ oplæg en faglig oplevelse, der satte både hjerter og hjerner i gang. Med hans fokus på sprog, humor og elevernes autonomi blev vi udfordret til at se på vores praksis med nye øjne. Samtidig gav evalueringen os noget at arbejde videre med, særligt i forhold til grænsesætning og supervision.
Low Arousal er ikke kun en pædagogisk metode – det er en kulturændring, der kræver, at vi som lærere tør tage ansvar for både vores egne handlinger og hinandens udvikling. Oplægget med Jakob Lentz mindede os om, at små ændringer kan gøre en stor forskel for de elever, vi hver dag arbejder for.
Dette var ikke kun en dag med ny viden, men en dag, der mindede os om, hvorfor vi er her: for at skabe en skole, hvor alle elever får mulighed for at trives og udvikle sig. Det er et budskab, der er værd at tage med videre.
